Svane køkkenet
Skevet: 2011-02-20
Vores køkkenplaner startede november 2009, hvor vi havde en god dialog med flere forskellige køkkensælgere. Vi kiggede i Roskilde hos HTH, Invita, Designa og Svane. Vi kom bedst ud af det med Designa og Svane og da Morten Gylling fra Svane køkkenet var utrolig flink og også gerne ville sørge for lægning af nyt gulv samt etablering af gulvvarme valgte vi at gå videre med design hos Svane køkkenet. Vi nåede at få de fleste detaljer på plads hvorefter Lone fik tilbudt opholdet i Japan og vi valgte at lægge køkkenplanerne i bero da økonomien lige skulle hænge sammen.
Da vi kom hjem fra Japan kontaktede vi Svane køkkenet igen og desværre var Morten Gylling på barsel, hvorfor vi blev henvist til indehaveren Simon Lorentzo Jensen. Vi mødte ham første gang hos Svane køkkenet i Roskilde d. 26. oktober 2010. Førstegangsindtrykket af ham var ikke for godt og han virkede på mig som en københavnersælger af værste skuffe. Han vandt dog ved at have en del argumenter i forhold til indretningen af køkkenet som virkede meget fornuftigt. Vi havde stor tillid til Morten Gylling og var derfor ikke så nervøse ved at det i stedet skulle være en kollega som skulle hjælpe os. Vi ville gerne om køkkenet var færdigt inden nytår og blev derfor presset til at skrive under på købsaftale allerede d. 6. november med levering d. 6. december. Vi bad om en tidsplan inden vi kunne skrive under, men han fastholdt at der ikke kunne laves tidsplan før end der var en aftale så sådan blev det. To dage efter vi havde skrevet under modtog vi en sparsom tidsplan, men dog en plan som indikerede et færdigt køkken d. 10. december. Det skulle senere vise sig at planen overhovedet ikke holdt. .
Fortsættelse følger
Køkkenet 1. etape
Skevet: 2007-11-27
Så er første etape på køkkenet færdigt. Det endelige mål er et sprit nyt køkken med alt moderne udstyr, men måske bliver det til en ny bil først...hvem ved. Det har altid været meningen at køkkenet skulle skiftes ud, men vi har nu valgt at sminke det lidt for at udsætte den endelige udskiftning om...på lang sigt
Som nogen måske kan huske var der meget gult i hele huset, hvilken også har været anvendt i køkkenet. Derudover var køkkenet piftet op med kork som paneler (De tidligere ejer havde en overgang hund). Det var meget mørkt, men vi har da levet med det i knap 2 år ;o) Nå, men det færdige bryggers gav mod på at komme igang igen og det ville jo ikke tage lang tid lige at male køkkenet.
Ganske rigtigt tog det ikke lang tid at male køkkenet. Lone skulle desværre lige et smut på buisnesstur til Ingelheim så jeg ville selv give det en skalle imens hun var væk. Uheldigvis så skyndte jeg mig så meget at jeg glemte at se hvad det var jeg malede med...vævfylder!!! Nå men det var heldigvis ikke værre end at man kunne male det over og faktsik vil jeg mene det har givet et fint mønster...
Nå men slutresultatet for første etape kan I jo selv se og jeg synes nu det har pyntet en del. Næste etape bliver at male klinkerne over bordpladen samt oliere bordpladen (Er nu et år siden sidst).